Fra baby til teenager – her er der højt til loftet

Partnerskab med privat vuggestue/børnehave Stengården Hestehaven

 

På Th. Langs Skole får du og dit barn en skole med et klart værdigrundlag og nogle klare holdninger.

Vi samarbejder med en privat vuggestue/børnehave: Stengården Hestehaven. De har ligesom os et klart værdigrundlag og nogle klare holdninger til børn, til deres læring og til deres dannelse, som lægger sig tæt op af vores.

Vi ønsker dette samarbejde, fordi vi tænker, at der kan blive en sammenhæng for dit barn fra baby til teenager. Der vil være en rød tråd i forhold til værdierne, og dit barn vil ikke opleve skiftet fra børnehave til skole som stort. Dit barn vil opleve trygge og overskuelige rammer.

Både Stengården Hestehaven og vi prioriterer en god normering, hvor der er god tid til det enkelte barn, da vi mener, at det er afgørende for at give dit barn en tryg og lærerig hverdag.

I Stengården Hestehaven er der tid til omsorg og nærhed for det enkelte barn, og børnene udvikles med udgangspunkt i de små individuelle individer, de nu en gang er. Der er fuld forplejning – de har egen kok, som sammensætter børnenes mad, så den er næringsrig, varierende og sund.

Vi ligger midt i byen til forskel fra Stengården Hestehaven, som ligger i et naturskønt område. De har selv dyr: Heste, hunde, kaniner, katte, høns og hængebugsvin. Der er rig plads til fantastiske udfoldelsesmuligheder.

I Stengården Hestehaven anvendes aktivt følgende hovedområder i lærings- og udviklingsprocessen:

-          Natur og Miljø (masser af udflugter med egen bus)

-          Dyr (pasning og samvær indgår i den daglige rytme)

-          Kost (en varieret og næringsrig kost med egen kok)

-          Sprog (god normering med erfarne pædagoger)

-          Motorik (anvender den varierende natur omkring institutionen)

 

Herunder er konkrete eksempler fra hverdagen, hvor vi bruger hinanden:

-          Børnehavebørnene inviteres på skolen for at se teater i indskolingsklasserne.

-          Udflugter for skolebørn til Stengården Hestehaven hvor der arbejdes med udgangspunkt i natur/teknik. Vi bruger og udnytter naturen.

-          Entreprenante læringsforløb – hvor skolebørnene giver børnehavebørnene forskellige oplevelser.

-          Hestehaven-Stengården kommer på skolen for at lege og lære i gymnastiksalene.

-          Invitation til informationsmøde for kommende skolebørns forældre.

Hvis du/I har behov for transport til og fra Stengården Hestehaven om morgenen og/eller om eftermiddagen, kan dette aftales med børnehaven.

Hvis du/I vælger at indskrive dit/jeres barn på Th. Langs, er du/I garanteret en plads hos Stengården Hestehaven.

På hjemmesiden www.stengaarden-hestehaven.dk finder du en detaljeret beskrivelse af institutionen. 

Klik her for at se Stengården Hestehavens læreplaner. 

Ønsker du/I at besøge institutionen kan dette aftales med institutionens leder Karina Meyer på telefon: 86847772/93956407

Avisudklip Midtjyllands Avis d. 10. September 2016